I malerkoloniens fodspor
Hvorfor rejste flere malere hele vejen fra storbyen til Nymindegab ved Vestkysten? Hvad betagede dem? Hvad var deres inspirationskilder?
I dette forløb oplever eleverne landskabets og kulturens udvikling gennem tiden, samt malernes fascination af både natur og befolkning i området ved Nymindegab for ca. 100 år siden. De opdagede her en natur, der adskilte sig fra deres eget nærområde, som typisk var København. Vi tager jer med ud for at finde malernes motiver og fortæller om kulturmødet mellem lokale og tilrejsende. Et kulturmøde som I måske kender tilsvarende fra serien Badehotellet, hvis handling lige så vel kunne have forgået i Nymindegab.
Der ydes rabat til daginstitutioner og grundskoler i Varde Kommune.
Bestilling af forløbet foregår ved direkte kontakt til Trine Just Hansen, Natur Kultur Varde, på tjh@vardemuseerne.dk eller tlf. 20 35 23 95