Nationalparkdag 2025: Gratis aftenvandring på smukke Skallingen
Kom med på en fascinerende tur til Vadehavet og halvøen Skallingen – et unikt naturparadis og et UNESCO verdensarvssted! Denne aften får du mulighed for at dykke ned i den storslåede natur og kulturarv, der gør Vadehavet til et af Danmarks mest imponerende landskaber.
Denne aften vil du på den 3 km lange gåtur i den betagende natur møde formidlere fra Vardemuseerne og NaturKulturVarde, som vil føre dig gennem områdets historie, natur og kultur.
Du kan bl.a. høre om Vadehavet, der med sine endeløse sandflader og marsk er et landskab i konstant forandring, og du vil få indsigt i, hvordan naturkræfterne har formet dette spektakulære område.
Under turen vil du høre om Vadehavet som fuglenes eldorado, lære om den fascinerende historie bag ravet; “nordens guld”. Desuden vil du få en introduktion til den spændende fortælling om “Sønderside – Vadehavets Atlantis” og høre om, hvordan et nyt land langsomt bliver til i dette unikke miljø.
Afslutningen på turen byder på en kulturhistorisk smagsprøve, der giver et nuanceret perspektiv på områdets betydning for både naturen og menneskene, der har levet her gennem tiderne. Turen til Vadehavet og Skallingen er en enestående mulighed for at opleve en af Danmarks mest imponerende naturperler og få indsigt i områdets både natur- og kulturhistorie.
Program for aftenen:
1. Mødested – Velkommen + kort intro til Nationalparken, Skallingen og aftenens program
2. Sønderside – Hør den fascinerende fortælling om “Vadehavets Atlantis “
3. Fascinerende fortællinger om ravet “Nordens guld”
4. Vadehavets fantastiske fugleliv
5. Skallingen- et unikt landskab i evig forandring
6. Kulturhistorisk smagsprøve og afrunding på aftenen.
Praktisk:
Turen er ca. 2,5 km i alt og har en varighed på 2-2½ timer.
Medbring godt fodtøj, da underlaget kan være fugtigt samt en ske og egen lille skål til smagsprøven.
Tid og sted: Onsdag 21. maj 2025 fra kl. 17
Mødested: P-pladsen v/Skomagersletten på Skallingen (den nordlige p-plads på Skallingen)
Vandringen finder sted i grupper af op til 40 personer per hold, som sættes i gang respektivt med en halv times mellemrum fra kl. 17 og frem. Der er derfor mulighed for at melde sig på det hold, der passer bedst for dig.
Turen arrangeres i samarbejde med Nationalpark Vadehavet og Varde Kommune.