Åbningstider

mandag: 10:00 - 17:00
tirsdag: 10:00 - 17:00
onsdag: 10:00 - 17:00
torsdag: 10:00 - 17:00
fredag: 10:00 - 17:00
lørdag: 10:00 - 17:00
søndag: 10:00 - 17:00
MORTEN VINDING
Ungdomsuddannelser
Ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelser

Mennesker bag pigtråd test

Besøg den gamle, tyske flygtningelejr i Oksbøl, som omkranser FLUGT – Refugee museum of Denmark, og få indblik i nogle af de glemte historier og konsekvenser, Anden Verdenskrig førte med sig.

”Behandlingen skal være human, men ikke for gæstfri”. Sådan lød det fra Danmarks daværende socialminister Johannes Kjærbøl, da Danmark efter befrielsen overtog administrationen af mere end 200.000 tyske flygtninge. Krigen og besættelsen havde sat sine spor – også i Oksbøl, hvor op til 35.000 flygtninge opholdt sig i landets største flygtningelejr.

Forløbet giver et indblik i, hvordan de kriseramte flygtninge blev håndteret i lejren i Oksbøl, samt hvordan man generelt klarede sig igennem hverdagen. Med udgangspunkt i autentiske flygtningeidentiteter fra den tid bevæger vi os rundt på det stadig intakte sti- og vejsystem i området i Oksbøl. Undervejs kommer vi forbi nogle af de få bygninger, der stadig står tilbage, men som i dag er taget i brug på anden vis.

For at skabe de bedste læringsforudsætninger for eleverne, er aktiviteterne i forløbet tilrettelagt med inddragelse af den verden, eleverne selv befinder sig i.

Der medfølger undervisningsmateriale til brug både inden og efter jeres besøg, som kan hentes her.

Den tilhørende PowerPoint hentes her.

Du kan se Fælles Mål for forløbet her.

Hvem

Udskoling og ungdomsuddannelser

Hvor

Den tyske flygtningelejr, Blåkjærstien 3A
6840 Oksbøl

Hvornår

Hele året, husk tøj efter vejr og årstid.

Antal

Max. 30 elever pr. gruppe

Varighed

Ca. 2 timer

Pris

2.000 kr.

Booking

Torben Vinge Christensen, tvc@vardemuseum.dk

Minerydning og Verdensarv på Skallingen

Minerydning og Verdensarv på Skallingen
Oplev hvor minerne blev lagt under 2. verdenskrig! I det landskab som nu er vores fælles Verdensarv, Nationalpark Vadehavet, på Danmarks nyeste landområde Skallingen.

Der hvor minefelterne blev lagt ud var der, som nu, helt specielle forhold der gjorde sig gældende. Her er et vildt betagende kystlandskab! Havet, stranden, øerne, søerne, mudderfladerne, vandløbene og strand-engene er hvert år vært for millioner af rastende trækfugle. Det er vild natur med et spektakulært dyreliv og betydning langt ud over Danmarks grænser. Det vil vi gerne passe på, og det vil vi rigtig gerne vise frem.

Hvem
Udskoling og ungdomsuddannelser

Hvor
Skallingen

Antal
Skoleklasser max 30 elever

Varighed
Ca. 2-3 timer (efter aftale)

Pris
1500-2250 kr.

Booking
Torben Vinge Christensen, tvc@vardemuseum.dk

Smør og demokrati i Hjedding

Formidleren vil fortælle historien om en ide som spredte sig fra Vestjylland til hele landet og længere ud i verden. En ide som ændrede ikke bare hvordan man tjente sine penge, men også selve det land vi lever i og den mad vi spiser.

I løbet af de to timer aktiveres eleverne ved at skumme fløde og kærne smør så I også kan smage på historien.

Forløbet ligger op til, videre arbejde med FN’s Verdens mål. Særligt:

Bål, Smør og Demokrati

Forløbet kan udvides til Bål, Smør og Demokrati. Hvor vi ser nærmere på den Britiske Bacon sandwich, som indeholder det gode danske bacon og smør fra andelsmejerier og slagterier. Eleverne bager pandebrød og steger bacon over bål, og kærner selvfølgeligt deres eget smør.

Hvem: 6. – 10. årgang, samt ungdomsuddannelserne mv.
Hvor: Hjedding andelsmejeri, Hjeddingvej 2 6870 Ølgod.
Antal: Max 30 elever
Varighed: 3 Timer
Pris: 2.800 inkl. Moms og materialer

Rundvisning

Vi kan selvfølgeligt også tilbyde en helt almindelig rundvisning på Hjedding Andelsmejeri med en af vores formidlere. Indholdet vil her være en generel fortælling om stedets historie, herunder andelsbevægelsen, samt en gennemgang af den daglige arbejdsgang i mejeriet, maskinernes funktion mv. Såfremt I ønsker at formidleren fokuserer på et bestemt område eller en bestemt vinkel kan dette aftales ved bestillingen.

Hvem: Alle aldre
Hvor: Hjedding andelsmejeri, Hjeddingvej 2 6870 Ølgod.
Antal: Max 30 elever
Varighed: 1-2 Timer afhængigt af gæsternes nysgerrighed og spørgelyst.
Pris: 1.500kr inkl. moms

Generationsforureningen i Kærgaard Klitplantage

Sammen med formidleren besøger I gruberne hvor grindstedværket gennem en årrække deponerede op imod 60.000 tons kemisk affald, og går en tur på den giftige strand. Formidleren vil bl.a. fortælle om konsekvenserne for naturen, turismen og lokalbefolkningen. Undervejs vil vi komme ind på de kemiske og biologiske processer som regionen har udviklet til oprensningen, samt på de historiske faktorer og de samfundsfaglige hensyn som forårsagede den massive forurening af Kærgaard klitplantage.

Vi koordinerer med de oprensningsansvarlige, derfor kan vi forsvarligt lede jer og jeres elever rundt i området. Dog vil vi som udgangspunkt ikke anbefale forløbet til klasser under udskolingsniveau.

Forløbet ligger op til, videre arbejde med FN’s Verdens mål. Særligt:

 

Arkæologi i felten

Jeres elever møder Vardemuseernes formidler ude ved udgravningen, hvor han vil fortælle om lokaliteten, hvad man evt. har fundet og om hvorfor der skal graves lige der. Vi kommer også ind på emner, som fortolkning, konservering og datering af de fundne genstande.

Hvis vi er heldige, kan eleverne måske endda selv få lov til at skrabe lidt i jorden for at se om der gemmer sig noget og selv opleve at være de første til at se og røre ved en genstand i måske flere hundrede eller tusinde år. Hvis udgravningen er aktiv, møder vi også arkæologerne, som gerne fortæller om deres uddannelse, arbejde og det de graver efter.

Vores arkæologer har næsten altid gang i udgravninger flere steder i kommunen, når vejret er til det, men da disse ofte er kortvarige, er det vanskeligt at planlægge et besøg ved en udgravning i god tid. Det er oftest lettest fra uge til uge. Men skriv til Troels på TR@vardemuseerne.dk, hvor I er placerede og hvornår I tænker gerne at ville afsted, så vil han undersøge mulighederne for jer.

Hvem

Fra 3. klasse til ungdomsuddannelser.

Hvor

Varde Kommune

Hvornår

Hele året

Antal

Max 30 elever

Varighed

1,5 – 2 timer

Pris

1.500 kr.

 

Det gamle guld

Formidleren fortæller om arkæologi, metallers egenskaber, hvordan detektoren virker og fundenes betydning for vores forståelse af fortiden. Hvis I finder noget rigtigt spændende, tager formidleren jeres fund med til museets arkæologer, som vil vurdere jeres fund og undersøge om det skulle være danefæ.

Til forløbet hører et undervisningsmateriale udviklet af Vardemuseerne og Sct. Jacobi skole med lektioner i både Historie og Fysik/kemi. Forløbet er udviklet til overbygningen og materialet kan downloades her. Brug det før, under og efter vi tager på skattejagt.

 

Undervisningsmateriale

Forløbet kombinerer fagene historie og fysik/kemi, og giver eleverne indsigt i hvordan de to fag er uløseligt forbundne. Historiedelen fokuserer på kildearbejde med udgangspunkt i et historisk emne som læreren vælger, og arkæologi med udgangspunkt i levn, blandt andet gennem en lånekasse fra museet. Fysik/kemi-delen beskæftiger sig med metaller, elektrisk strøm, magnetisme og til sidst konservering af arkæologiske metaller.

Forløbet har omdrejningspunkt i en udflugt, med museet, hvor eleverne skal bruge metaldetektorer til at søge efter, og forhåbentlig finde, historiske levn. Forløbet er med succes afprøvet på en mark, lidt uden for Varde, hvor der blandt andet blev fundet en mønt fra Frederik 7.’s tid, en gammel militærknap og flere mulige danefæ blandt andet i form af et stykke fra et smykke.

Faglighed der bringes i spil: Historie, fysik og kemi

Læs mere www.voyagerscience.dk, hvor undervisningsmaterialet kan downloades.

Hvem

mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelser

Hvor

En mark nær jer, uden megen vegetation, gerne stubmark eller lignende, som I har tilladelse til at grave på. Alternativt kan museet forsøge at finde en lokalitet evt. ved en aktiv udgravning. Det er ofte vanskeligt at finde, men vi gør gerne forsøget.

Antal

Max 30

Varighed

2 timer

Pris

2000 kr.

Kontakt og booking

Museumsformidler
Troels Riknagel
tlf. 23 11 54 24
Email: tr@vardemuseerne.dk

Vardehus og Vardes forhistorie

Hvorfor hedder det Varde, og hvorfor ligger byen her? Varde er en gammel by som kan spores helt tilbage til den tidligste middelalder og endda vikingetiden.

Besøg, sammen med Vardemuseernes formidler, Den gamle borgbanke hvor Kongens lensmand boede indtil vrede bønder angreb og nedbrændte Varde hus i 1439. Hør om Varde bys tidlige historie og drabelige begivenheder.

Undervejs i forløbet ser vi på arkæologiske fund fra stedet, taler om arkæologernes arbejde og emner som datering af fundene, ved hjælp af forskellige metoder.

Hvem

Fra 3. klasse til ungdomsuddannelser.

Hvor

Borgbanken ved Varde å, nær Torvegade.

Hvornår

Hele året

Antal

Max 30 elever

Varighed

Ca. 1 time

Pris

1.100 kr.

 

Vardehus og Vardes forhistorie

Vardemuseernes formidler vil fortælle om stedet og om hvorfor det overhovedet eksisterer, men vi kommer også ind på naturvidenskabelige emner som konservering og datering.

På grund af det utrolige antal genstande, kan vi efter jeres ønske dykke ned i lige den periode, eller det emne som I måtte ønske.

Til forløbet hører et undervisningsmateriale udviklet af Vardemuseerne og Sct. Jacobi skole med lektioner i både Historie og Fysik/kemi. I kan vælge at downloade materialet her nedenfor og bruge det inden vi sammen besøger magasinet.

Undervisningsmaterialet

Historie på lager kombinerer fagene Historie, Geografi og Fysik/Kemi.

I Historie arbejder eleverne med en historisk periode eller hændelse, men samtidigt også med selve faget og den historiske metode. I Fysik/Kemi bliver eleverne klogere på Atomer og Isotoper og finder ud af, hvordan viden om disse, hjælper historikere og arkæologer i deres arbejde. I Geografi arbejder eleverne med geologi og hvordan forskellige isotoper fordeler sig i forskellige områder af jorden.

Forløbet har som omdrejningspunkt et besøg på Vardemusernes magasin, hvor eleverne skal høre om arkæologi, konservering, historisk forskning og om selve magasinet.

Faglighed der bringes i spil: Historie, Geografi, Fysik, Kemi

Forenklede fællesmål:

  • Eleven har viden om historisk udvikling
  • Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier
  • Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling
  • Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt
  • Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold
  • Eleven har viden om kriterier for evaluering af undersøgelser i naturfag
  • Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag
  • Eleven kan forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles
  • Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold

Forløbet er en del af Voyager.

Hvem

Fra 3. klasse til ungdomsuddannelser.

Hvor

Vardemuseernes magasin, Industrivej 19 i Oksbøl

Hvornår

Hele året

Antal

Max 30 elever

Varighed

2 timer

Pris

1.500 kr.